Høringssvar om tolkegebyr

Se herunder det høringssvar, som TBBF Tolkebureauernes Brancheforening sendte til Sundheds- og Ældreministeriet som reaktion på lovforslaget om indførelsen af et gebyr på tolkning i sundhedsvæsenet.

TBBF advarer om, at et tolkegebyr vil medføre øget ulighed i sundhedsbehandlingen, skabe risiko for nedsat folkesundhed og samtidig medfører unødvendige og unyttige ekstra-administration i et sundhedssystem, der i forvejen er hårdt presset.

Endelig modsiger argumenterne for gebyret helt de læringsmål, som regeringen selv stiller til den danskundervisning, der tilbydes til tilflyttende udlændinge i Danmark.

---

Sundheds- og Ældreministeriet
Center for Sundhedsjura og Psykiatri
Enhed for Lovkvalitet

Sendes elektronisk til jurpsyk@sum.dk, kopi til pkh@sum.dk

Høringssvar:
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand)

På vegne af Tolkebureauernes Brancheforening (herefter ”TBBF”) skal jeg hermed afgive høringssvar vedrørende det ovenfor anførte lovforslag.

Allerførst skal TBBF erindre om, at tolkning i sundhedsvæsenet har en væsentlig og vigtig funktion i forbindelse med hver eneste samtale, konsultation og behandling med/af de medborgere, hvis danske sprogfærdigheder ikke er tilstrækkeligt abstrakte til medicinsk sprogbrug.

Tolkens fremmeste – og eneste – rolle er at sikre kommunikationen mellem den sundhedsfaglige person og patienten. Jo højere kvaliteten af tolkningen er, jo højere bliver også kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde; derved opnås der den bedst mulige effekt af hvert enkelt møde mellem sundhedsvæsenet og patienten. Dette medfører på langt sigt, at den enkelte Regions budget belastes mindst muligt, idet forkerte og gentagne behandlinger minimeres.

TBBF anbefaler samlet set, at lovforslaget tilbagetrækkes i sin helhed.

Til støtte herfor stiller TBBF de følgende spørgsmål, som vi skal opfordre ministeriet og lovgivere til at overveje i forbindelse med drøftelsen:

i.      Hvordan garanteres det, at provenuet (mindst) står mål med de administrative ekstraomkostninger, som en i forvejen hårdt presset sundhedssektor påføres?

ii.     Hvordan sikres det, at tolkegebyret ikke medfører et fald i folkesundheden som helhed og ligeledes ikke medfører større følgeudgifter, end hvad der dækkes af provenuet?

iii.    Hvordan undgås det, at tolkegebyret skaber unødig og undgåelig splid mellem læge og patient, til skade for sundhedssektorens effektivitet?

iv.    Hvilken prioritering danner baggrund for, at provenuet fra tolkegebyret lades mere end opsluges af nyligt indførte udgifter til videotolkning?

v.     Hvordan forventes en patient at kommunikere tilstrækkeligt med sundhedsvæsenet, når det nødvendige sproglige niveau dertil ikke opnås efter tre års danskuddannelse?

vi.    Hvordan undgås det, at tolkegebyret medfører ulighed i sundhedssystemet, i strid med dansk lov og internationale forpligtelser?

 

ad i.)

Ved den kortvarige indførelse af tolkegebyr, der trådte i kraft den 1. juni 2011, stod provenuet ikke mål med de administrative ekstraomkostninger.

Forud for den senere afskaffelse af tolkegebyret erklærede blandt andre Ulla Astman, formand for Regionernes sundhedsudvalg, at ”[tolkegebyret] kan slet ikke betale sig i forhold til, hvad man får ud af besværet”[1].

TBBF vurderer, at det fortsat vil være både økonomisk og praktisk ineffektivt, såfremt sundhedssektoren skal pålægges at håndtere og administrere opkrævninger til patienter.

 

ad ii.)

Erfaringerne fra det tidligere tolkegebyr viser tydeligt, at indførelse af gebyr for tolkning i mødet med sundhedssystemet vil medføre et fald i lægebesøg fra de svageste befolkningsgrupper.

Vi har desværre allerede set eksempler, både på systemisk niveau og i form af tragiske enkeltsager, på risikoen ved at familier med ikke-dansktalende baggrund enten slet ikke tilses af sundhedsvæsenet eller tilses uden tolkebistand.

Det gælder således, at ved den tidligere indførelse af tolkegebyret sås en nedgang i brugen af tolkning med lidt over 50%[2].

Desuden kan, som et tragisk worst-case eksempel, nævnes sagen om den forgiftede congolesiske familie. Information har afdækket, at familien ”hos den praktiserende læge, ved vagtlægen, i ambulancerne og på flere sygehuse” ikke har modtaget tolkebistand[3].

Indførelsen af tolkegebyret vil med høj sandsynlighed, grænsende til sikkerhed, medføre et stærkt forhøjet antal konsultationer, der gennemføres uden brug af tolk.

Som tolkebureauernes brancheforening har TBBF ikke tilstrækkelig medicinsk viden til at beregne præcist hvilke følgeomkostninger et forøget antal konsultationer uden brug af tolk vil medføre. TBBF skal blot konstatere, at de potentielle følgevirkninger er særdeles skadelige for folkesundheden – og ligeledes særdeles økonomisk byrdefulde for både staten og de fem Regioner.

TBBF skal hermed advare kraftigt imod de negative konsekvenser for folkesundheden:

Såfremt de svageste i samfundet afholdes – direkte eller indirekte – fra lægekonsultationer, skabes potentialet for en ’boble’ af sygdomme, som ikke diagnosticeres og følgelig heller ikke behandles. Når en sådan ’boble’ brister, vil efterfølgende behandling være markant mere ressourcekrævende i form af både økonomi og tid, som begge er knappe faktorer i sundhedsvæsenet.

Den mest effektive anvendelse af sundhedssystemet er derfor den, hvor mindre skader og sygdomme opfanges og i videst muligt omfang behandles allerede i praksissektoren frem for at kræve hospitalsbehandling.

Dette forbedrer på samme tid folkesundheden og garanterer det laveste ressourceforbrug.

 

ad iii.)

I de nuværende retningslinjer for brug af tolk ved patientens møde ved sundhedssystemet er det op til lægen/klinikeren at vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen. Ministeriet foreslår ligeledes at fastholde denne retningslinje.

TBBF savner dog en stillingtagen til tilfælde, hvor lægen vurderer, at der er behov for en tolk, men patienten – potentielt på baggrund af økonomiske overvejelser – afslår dette.

Der kan i så tilfælde forudses fire scenarier, som alle fører til negativt udbytte:

• Lægen insisterer, og patienten påtvinges en tolk mod sin vilje, hvorefter konsultationen gennemføres. Tilliden mellem læge og patient svækkes, og patienten påføres en uønsket omkostning.
• Konsultationen gennemføres igennem en af patienten medbragt ”tolk”. Lægen har ingen mulighed for at kontrollere denne såkaldte tolks kvalifikationer, ligesom ”tolken” potentielt kan være partisk – eksempelvis et mindreårigt familiemedlem til patienten.
  Ikke blot er dette, efter samtlige interessenters opfattelse, uetisk over for den pårørende ”tolk”. Det skaber samtidig høj risiko for fejlbehandling, da ”tolken” af et utal af grunde kan tolke forkert eller udelade væsentlig information.
• Konsultation gennemføres uden brug af tolk, på trods af lægens vurdering. Udbyttet af konsultationen vil være dårligere, da læge og patient ikke kan kommunikere effektivt – i værste tilfælde kan lægen foretage fejlbehandling (eller undlade nødvendig behandling), fordi nødvendige informationer mistes ved den manglende tolkning.
• Konsultationen gennemføres ikke. Patienten tilses / behandles ikke, og lægens planlagte tid udnyttes ikke – førende til ineffektivt tidsforbrug for begge parter.

 

ad iv.)

I finanslovsaftalen forudsættes provenuet fra indførelsen af tolkegebyret at udgøre 1,2 mDKK i 2018 og 2,4 mDKK for hvert af de efterfølgende år.

Samtidig planlægges etableringen og drift af et fællesregionalt center for akut videotolkning. Der afsættes 5,0 mDKK i 2018 og 10,0 mDKK for hvert af årene 2019-2021 til centeret.

Dertil afsættes en yderligere pulje på 5,0 mDKK i 2018 til at øge brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale.

For årene 2018-2021 planlægges derfor i finanslovsaftalen et provenu fra tolkegebyret på samlet 8,4 mDKK imod en merudgift til videotolkning på 40 mDKK.

Uanset at TBBF bifalder regeringens fokus på at hæve kvaliteten og udbredelsen af videotolkning vurderes det dog, at dette er en særdeles ineffektiv omfordeling af ressourcerne.

TBBF skal således henvise til erfaringerne for det såkaldte Teletolkeprojekt, der fra 2009 havde som mål at facilitere og udbrede videotolkning i det danske sundhedssystem.

Projektets målsætning var at skabe en positiv effekt på 57 mDKK i effektiviseringsgevinster. På trods af omkostninger, der oversteg 40 mDKK i projektperioden, realiserede projektet alene effektiviseringsgevinster svarende til 20 mDKK. Tallene uddybes i bilag 1.

TBBF skal derfor advare om, at det ikke kan betragtes som hverken økonomisk eller praktisk rentabelt at investere yderligere store beløb i en udvidet udbredelse af videotolkning.

I den nuværende Finanslovsaftale er det foreslåede fællesregionale center for akutvideotolkning og den tilhørende pulje til forøgelse af brugen af videotolkning de facto delfinansierede af det forventede provenu fra indførelsen af tolkegebyret.

Sporene fra det tidligere videotolkeprojekt viser dog tydeligt, at yderligere investeringer i videotolkning kun har meget lille sandsynlighed for at give et positivt afkast. Selv et potentielt positivt afkast af det øgede fokus på videotolkning vil hverken økonomisk eller folkesundhedsmæssigt kunne opveje den stærke negative effekt af indførelsen af tolkegebyret.

 

ad v.)

Regeringen argumenterer for valget af en treårsfrist med ræsonnementet, at en ”udlænding” efter tre år i landet bør have tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre konsultationer og øvrige besøg i sundhedssystemet uden brug af tolk.

TBBF kan dog ikke se, at denne forventning modsvarer definitionen af det sproglige niveau, som forventes opnået efter 3 års tilbudt danskundervisning.

Afhængigt af kursistens uddannelsesbaggrund tilbydes denne enten deltagelse på Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 eller Danskuddannelse 3, som har hvert sit fastsatte læringsmål for det sproglige niveau. For de tre uddannelser er læringsmålene fastsat som følger[4]:

• Ved Danskuddannelse 1 opnås niveau A2 for skriftligt dansk og B1 for mundtligt dansk
• Ved Danskuddannelse 2 opnås niveau B1 for skriftligt dansk og B1+ for mundtligt dansk
• Ved Danskuddannelse 3 opnås niveau C1[5] for både mundtligt og skriftligt dansk.

Udlændinge- og Integrationsministeriet[6] definerer de forventede sproglige niveauer for hhv. A2, B1 og C1 som angivet i bilag 2.

Ifølge ministeriets definition forventes en person efter gennemført Danskuddan­nelse 1:

• at kunne forstå ”meget basale informationer om personlige og familiære forhold, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse” samt
• kunne ”kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold”.

Ved mundtlig interaktion – eksempelvis en lægekonsultation – forventes personen efter bestået Danskuddannelse 1:

• at kunne ”klare [sig] i meget korte sociale udvekslinger, selvom [hun] normalt ikke kan forstå tilstrækkeligt til selv at holde samtalen i gang”.

I personens egen mundtlige produktion – herunder, når en patient skal beskrive sine symptomer – forventes personen efter bestået Danskuddannelse 1:

• at kunne ”anvende en række udtryk og sætninger til med enkle begreber at beskrive [sin] familie og andre mennesker, leveforhold, [sin] uddannelsesbaggrund samt [sit] nuværende eller seneste arbejde”.

TBBF vurderer på baggrund heraf, at det umuligt kan forventes, at en person på baggrund af Danskuddannelse 1 har et tilstrækkeligt sprogligt niveau på dansk til at kunne indgå i en situation med et så højt abstraktionsniveau som et møde med sundhedssystemet.

Derimod forventes en person efter gennemført Danskuddan­nelse 2:

• at kunne forstå ”hovedpunkterne i en klar normal fremstilling om velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktiviteter osv.” samt
• kunne ”producere en ukompliceret, sammenhængende tekst om dagligdags emner og emner af personlig interesse”.

Ved mundtlig interaktion forventes personen efter bestået Danskuddannelse 2:

• at kunne ”[indgå] uden forberedelse i samtaler om hverdagsemner, emner, der har personlig interesse eller vedrører hverdagslivet (f.eks. familie, hobby, arbejde, rejser og aktuelle begivenheder)”.

I personens egen mundtlige produktion forventes personen efter bestået Danskuddannelse 2:

• at kunne ”sammensætte udtryk på en enkel måde til at beskrive erfaringer og begivenheder, [sine] drømme, håb og ambitioner” samt ”fortælle en historie eller gengive handlingen i en bog eller en film og beskrive [sine] reaktioner”.

TBBF vurderer på baggrund heraf, at det umuligt kan forventes, at en person på baggrund af Danskuddannelse 2 har et tilstrækkeligt sprogligt niveau på dansk til at kunne indgå i en situation med et så højt abstraktionsniveau som et møde med sundhedssystemet.

Endelig forventes en person efter gennemført Danskuddan­nelse 3, herunder bestået Danskprøve 3 og bestået Studieprøve:

• at kunne ”udtrykke sig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter et udtryk” samt
• kunne ”anvende sproget fleksibelt og virkningsfuldt til sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål”.

Ved mundtlig interaktion forventes personen efter bestået Danskuddannelse 3:

• at kunne ”udtrykke [sig] flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter et udtryk” samt ”præcist [at] formulere idéer og meninger og behændigt tilpasse [sit] bidrag til samtalepartnernes bidrag”.

I personens egen mundtlige produktion forventes personen efter bestået Danskuddannelse 3:

• at kunne ”give klare og detaljerede beskrivelser af komplekse emner, herunder inddrage underemner, udfolde særlige punkter og afrunde med en passende konklusion”.

TBBF vurderer på baggrund heraf, at det muligvis kan forventes, at en person på baggrund af Danskuddannelse 3 og bestået Studieprøve har et tilstrækkeligt sprogligt niveau på dansk til at indgå i en situation med et så højt abstraktionsniveau som et møde med sundhedssystemet.

Konkluderende kan det alene, og i bedste fald, forventes, at det tilstrækkelige sproglige niveau til meningsfyldt at kunne gennemføre en konsultation eller behandling i sundhedssystemet opnås af personer, som har gennemført Dansk­uddannelse 3 og dermed opnået et danskniveau svarende til sprogligt niveau C1 ifølge den fælles europæiske referenceramme.

Derimod kan det ikke forventes, at en person på baggrund af Danskuddannelse 1 eller 2 har et tilstrækkeligt sprogligt niveau. Af denne årsag vil lovforslagets ambition om, at alle personer skal kunne kommunikere tilstrækkeligt med sundhedsvæsenet på dansk efter 3 års bopæl i Danmark, ikke kunne opfyldes.

 

ad vi.)

Med indførelsen af tolkegebyret skabes en markant risiko for at indføre ulighed for (sundheds)loven og i det danske sundhedssystem.

Dette vurderes af TBBF at være i modstrid med sundhedslovens § 2, litra 1, 5 og 6 og § 7.

Dette vurderes endvidere potentielt at stride mod EU-rettens regler om fri bevægelighed og ikke-diskrimination, idet der mindes om, at tolkebistand i sundhedsvæsenet hyppigt ydes på sprog, der primært eller udelukkende tales af andre EU-landes statsborgere bosat i Danmark.

Der henvises i øvrigt til rapporten ”Lige adgang til sundhed”[7], som mere detaljeret belyser bl.a. den retlige baggrund for den danske stats forpligtelse til at tilbyde lige adgang til sundhed.

—

Konkluderende stiller TBBF derfor de følgende spørgsmål:

Skaber lovforslaget et fald i folkesundheden som følge af, at ikke-dansktalende patienter fravælger behandling og konsultation af økonomiske årsager?

Skaber lovforslaget ineffektivitet i en hårdt presset sundhedssektor, som med lovforslaget skal dedikere ressourcer til at udskrive regninger til og agere kreditor for danske patienter?

Flytter lovforslaget de facto ressourcer fra at sikre potentielt livsvigtig sundhedstolkning til endnu et videotolkeprojekt baseret på uklare økonomiske forudsætninger?

Er lovforslaget afstemt med de vedtagne, officielle læringsmål for danske sproguddannelser?

Lever lovforslaget op til juridiske forpligtelser, i form af lige adgang til sundhedssystemet og ligebehandling af EU-borgere uanset deres hjemland?

—

TBBF foreslår på baggrund af det ovenstående at undlade indførelsen af tolkegebyret, at undlade yderligere store investeringer i videotolkning, og i stedet at afsætte et beløb til udvikling af sprog- og sundhedsfaglige standarder for kvalificering og certificering af tolke i sundhedsvæsenet (beløbet foreslås at svare til den projekterede udgift til videotolkning, fratrukket det forventede provenu fra tolkegebyret, hvorved ændringen netto er omkostningsneutral sammenlignet med finanslovsaftalen).

I tilfælde af spørgsmål står jeg selv og den samlede bestyrelse for TBBF naturligvis til rådighed.

På foreningens vegne

 

Jesper Harder Søndergaard
Formand, TBBF

 

---

 

Bilag 1: Uddybende tal vedr. ”Teletolkeprojektet”

TBBF skal her henvise til tal opgjort af MedCom[8], der var teknisk bindeled og facilitator for indførelsen af videotolkning i det såkaldte Teletolkeprojekt fra 2009.

Ifølge MedComs evalueringsrapport blev der fra projektets start i 2009 til afslutningen af evalueringsperioden ultimo 2012 investeret 3,6 mDKK i opstartsfasen samt en årlig omkostning på 1,8 mDKK, alene i direkte henfør bare ekstraomkostninger (procesdesign, sekretariat og løbende vedligeholdelse af infrastruktur).

Hertil blev hver enkelt bruger pålagt omkostninger i størrelsesordenen:

• Per sygehusafdeling: 38.682 DKK i opstartsomkostninger samt 13.500 DKK i årlig drift.
• Per lægepraksis: 12.894 DKK i opstartsomkostninger samt 6.500 DKK i årlig drift.

Der var således tale om en investering, der på tværs af sundhedssystemet var ganske væsentlig.

På trods heraf var udbredelsen af videotolkning i fire af de fem Regioner ved evalueringsperiodens afslutning begrænset, og kun i Region Syddanmark udgjorde videotolkning mere end 10 % af det samlede antal tolkninger ved afslutningen af perioden.

Der blev ikke opnået positive økonomiske resultater af projektet, trods en stor indsats og tilsvarende stort ressourceforbrug med fokus på videotolkning i evalueringsperioden.

Det fremgik således i 2012 af opdaterede beregninger[9], at der for ingen af de 9 år i den samlede projektperiode forventedes positive økonomiske konsekvenser. Tallene er gengivet herunder.

År i projektet	Oprindelig beregning	Ny udregning
År 0	-5.646.763	-7.893.200
År 1	-1.512.809	-5.652.633
År 2	-790.839	-9.228.060
År 3	-887.454	-5.562.180
År 4	7.785.645	-4.256.560
År 5	10.719.318	-4.014.460
År 6	10.719.318	-2.757.600
År 7	10.719.318	-2.409.840
År 8	10.719.318	-2.409.840

Det gjaldt således, at allerede ved færdiggørelsen af evalueringsrapporten i 2013 – kort efter udløbet af år 2 – var det opnåede økonomiske resultat næsten tre gange dårligere end forudsat.

På trods af dette blev projektet forlænget frem til år 2014, hvor der blev udarbejdet en afslutningsrapport[10].

Ved projektets afslutning var der påløbet samlede udgifter på 40,8 mDKK for projektet.

Til gengæld for denne investering var målsætningen i projektets business case, at der skulle realiseres væsentlige økonomiske gevinster ”gennem lavere priser til tolkninger, bl.a. som resultat af, at der ikke længere skal betales for transportomkostninger, markante besparelser i forbindelse med aflysninger og udsættelser, mulighed for kortere tolkninger samt sparrede [sic] personaleomkostninger i forbindelse med afholdelse af tolkninger (varighed, spildtid mv.)”.

Dette mål blev ikke opnået. Af en beregnet gevinst på 57 mDKK blev der alene opnået 20 mDKK i effektiviseringsgevinster.

Om end Teletolkeprojektet opnåede andre, ikke-kvantificerbare fordele, er den rent økonomiske virkning af projektet således særdeles negativ.

 

---

 

Bilag 2: Udlændinge- og Integrationsministeriets definition af den europæiske referenceramme

Niveau	Global skala	Lyttefærdighed	Mundtlig interaktion	Mundtlig produktion
A2	Kan forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning (f.eks. meget basale informationer om personlige og familiære forhold, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse). Kan kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold. Kan med enkle udtryk beskrive sider af sin baggrund, sit nærmiljø samt udtrykke sine umiddelbare behov.	Jeg kan forstå udtryk og det hyppigst anvendte ordforråd relateret til områder af den mest umiddelbare personlige relevans (f.eks. meget basale oplysninger om personlige og familiære forhold, om indkøb, lokalområdet, beskæftigelse). Jeg kan få fat i hovedindholdet i korte, tydelige, enkle beskeder og meddelelser.	Jeg kan kommunikere i enkle og rutinepræ­gede hverdagssituationer, der kræver en enkel og direkte udveksling af oplysninger om hverdagsemner og -aktiviteter. Jeg kan klare mig i meget korte sociale udvekslinger, selvom jeg normalt ikke kan forstå tilstrækkeligt til selv at holde samtalen i gang.	Jeg kan anvende en række udtryk og sætninger til med enkle begreber at beskrive min familie og andre mennesker, leveforhold, min uddannelsesbaggrund samt mit nuværende eller seneste arbejde.
B1	Kan forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling om velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktiviteter osv. Kan klare de fleste af de situationer, som normalt opstår under rejser i områder, hvor sproget tales. Kan producere en ukompliceret, sammenhængende tekst om dagligdags emner og emner af personlig interesse. Kan beskrive oplevelser og begivenheder, drømme, håb og ambitioner samt kort begrunde og forklare holdninger og planer.	Jeg kan forstå hovedindholdet i tydelig standardtale om velkendte forhold, som jeg regelmæssigt mø­der på arbejde, i skolen, i fritiden osv. Jeg kan forstå hovedindholdet i mange radio- og fjernsynsprogrammer om aktuelle forhold eller emner af personlig eller faglig interesse, når der tales forholdsvis langsomt og tydeligt.	Jeg kan klare mig i de fleste af de situationer, der normalt opstår i forbindelse med rejser i områder, hvor sproget tales. Jeg kan uden forberedelse indgå i samtaler om hverdagsemner, emner, der har personlig interesse eller vedrører hverdagslivet (f.eks. familie, hobby, arbejde, rejser og aktuelle begivenheder).	Jeg kan sammensætte udtryk på en enkel måde til at beskrive erfaringer og begivenheder, mine drømme, håb og ambitioner. Jeg kan i kortfattet form begrunde og forklare mine synspunkter og planer. Jeg kan fortælle en historie eller gengive handlingen i en bog eller en film og beskrive mine reaktioner.
C1	Kan forstå en bred vifte af krævende, længere tekster, og kan opfatte underforstået betydning. Kan udtrykke sig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter et udtryk. Kan anvende sproget fleksibelt og virkningsfuldt til sociale, uddannelsesmæssige og faglige formål. Kan producere en klar, velstruktureret og detaljeret tekst om komplekse emner, herunder udvise kontrol over brugen af strukturelle mønstre, forbindere og sammenhængsskabende sproglige midler.	Jeg kan forstå tale af en vis længde, også når det sagte ikke er klart struktureret, og den indre sammenhæng kun er antydet og ikke eksplicit signaleret. Jeg kan uden større besvær forstå tv-programmer og film.	Jeg kan udtrykke mig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter et udtryk. Jeg kan bruge sproget fleksibelt og effektivt til sociale og faglige formål. Jeg kan præcist formulere idéer og meninger og behændigt tilpasse mit bidrag til samtalepartnernes bidrag.	Jeg kan give klare og detaljerede beskrivelser af komplekse emner, herunder inddrage underemner, udfolde særlige punkter og afrunde med en passende konklusion.

 

[1] Kilde: Ulla Astman (S), citeret i Politiken: Regeringen vil afskaffe omstridt tolkegebyr, https://politiken.dk/indland/art5029692/Regeringen-vil-afskaffe-omstridt-tolkegebyr.

[2] Kilde: Professor og overlæge Morten Sodemann, citeret i Politiken: Første lov fra 2010 var »en katastrofe« og blev hurtig droppet igen, https://politiken.dk/indland/art6292255/F%C3%B8rste-lov-fra-2010-var-%C2%BBen-katastrofe%C2%AB-og-blev-hurtig-droppet-igen.

[3] Kilde: Information: I flere tilfælde fik forgiftet congolesisk familie ikke tolkebistand, https://www.information.dk/indland/2017/10/flere-tilfaelde-fik-forgiftet-congolesisk-familie-tolkebistand.

[4] Kilde: KL: Materiale til brug for henvisning af udlændinge til danskuddannelse, http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Integration/Danskundervisning/Materiale-til-brug-for-henvisning-af-udlandinge-til-danskuddannelse/

samt Udlændinge- og Integrationsministeriet: Danskprøver, http://uim.dk/arbejdsomrader/danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/danskuddannelse/danskprover-1.

[5] Opnåelsen af niveau C1 forudsætter bestået Danskprøve 3 og bestået Studieprøve efter endt uddannelse.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet: Vejledninger om danskprøver, http://uim.dk/arbejdsomrader/danskundervisning-og-prover-for-udlaendinge/danskuddannelse/danskprover-1/vejledninger-om-danskprover.

[6] Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet: Den fælles europæiske referenceramme for sprog, http://uim.dk/publikationer/den-faelles-europaeiske-referenceramme-for-sprog.

[7] Kilde: Institut for Menneskerettigheder: Lige adgang til sundhed, https://menneskeret.dk/lige-adgang-sundhed.

[8] Kilde: Medcom: Projektdokumenter, https://www.medcom.dk/projekter/andre-aktiviteter/video-erfagruppe/projektdokumenter.

[9] Kilde: Medcom: Evaluering af teletolkeprojektet (ibid). I projektet var år 0 sat til 2010, de oprindelige beregninger stammede fra business casen ved projektstart i 2009, mens de nye udregninger stammede fra evalueringsrapportens udarbejdelse i april 2013.

[10] Kilde: Medcom: Projektafslutningsrapport for projekter igangsat før 2011. Teletolkeprojektet (ibid.)